Om

Supergourmet.dk

Hjemmesiden for de ægte supergourmeter

Ricard og klubben

 

Ole har på vores matrikel i klubhuset naturligvis ophængt den store gave han fik i forbindelse med Ricards partiskifte.

 

Vi valgte at skifte til først Per og Lis og siden hen Suzi og Leo, men også disse CD'ere signerede og det hele - har Ole gjort op med. De er ikke længere en del af klubben.

 

Nestors tale 2004

Kære medlemmer i denne ædle klub.

 

Meget har man budt os siden vi sidst var sammen: En masse turbulens omkring etableringen af denne dag. Efter de obligatoriske 10 dage, hvor I hver især kan gå hjem og forelægge datoerne hos jeres respektive koner, rykkede Jesper ud med, at 3. september ikke kunne bruges. – Nuvel, så går alle i tænkeboks og ved fælles anstrengelser finder vi denne dag, som så alligevel ikke kan slå 3. september, som så lægges fast – indtil sommerferieafslutningen. Så meddeler vort fynske håb, at nu kan dagen alligevel ikke bruges – uden at komme med alternativer. – Og i øvrigt ikke være på nettet i 2 måneder! Jeg gentager 2 måneder.

Når vi så atter møder den storsmilende forstander og hans bedårende frue fortæller han undskyldende, at hans PC er et kiks. Hvem er det så, der er et kiks?

Jeg ser frem til at høre mere fra Jesper, når hans fynske ferie nærmer sig en afslutning. Fyn er fin gælder åbenbart stadig i Korinth.

Ferie holder de åbenbart også i Høje Tåstrup afbrudt af diverse møder. Det var sandelig en skam, at der netop skulle holdes et møde 30. august, hvor klubbens Benjamin skulle indsættes på Sølvgade.

Et afgående og et nyt medlem lpå samme skole omkring en sommerferie, er meget godt gået af så lille en klub.

Svend skal have stor ros for den fine indsættelsestale, hvor jeg måske nok bemærkede lidt for meget ros af hans kone og svigermor. Har vi en tøffelhelt i svøb? Helt i hopla var vor gode Bjarne. Han farter gerne land og rige rundt med fine gaver – jeg ser lige en Åge Lundblad – klar for mig – helt desuagtet, at Bjarne skulle have været på lejrskole, deltager han i indsættelse. Vi skal da ikke gå glip af noget, når vi er så meget en VIP’er – Men tak alligevel.

 

Livet går sin vante gang på Sundpark.

Steen og Allan sidder stadig og gemmer sig i baglokalet på nr. 10. – Hygger sig – nej da, overhovedet ikke. Allan går da også i ny og næ på strandhugst på forskellige PC'er som så ikke kan noget, hvorefter han så i timevis kan arbejde maskinerne tilbage til dengang, han gik i gang. Han er sandelig effektiv.

 

Nu kunne jeres Nestor godt lyde lidt som en gnavpot – Det er tænkeligt, men det er også et stort åg, at være den eneste i forsamlingen som arbejder 110 % i mere end 37 timer på 2 skoler og i 3 afdelinger. Det er sandelig dødhamrende besværligt at forholde sig til adskillige lærerværelser og en hulens masse børn. – Men jeg skal nok komme igennem det og stadig gøre mit til, at I kan have det godt.

 

 

Gourmetskjorte

 

Klubben har i flere år forskellige traditioner. Her i blandt har vi forsøgt os med uniformering. Nogen vil mene det kun er nået til formering...

Indtil videre har 3 klubmedlemmer i Berlin købt gourmetskjorten! Denne er dog kun til sommerbrug optimalt set.

Copyright © supergourmet.dk